Billeschou keramik

Dekton keramik

posted in: Dekton | 0

Keramisk innovation

Dekton muliggør næste alle designs, vi har kun set toppen af bjerget. Med Dekton vil vi opleve stor fremtidig innovation. Vores lagerførte sortiment er afstemt efter dansk design og kan opleves udstillet hos vores mange forhandlere.

Med Dekton er den varmefaste bordplade en realitet.
Dekton kan anvendes ude som inde, og er garanteret syrefast og uv-bestandig.

Med Dekton er vi meget tæt på bordpladen, der tåler næsten alt. Dekton er resultatet af mange års produktudvikling, og ønsket om at kunne tilbyde et alternativ til komposit med næsten ubegrænsede anvendelsesmuligheder.


Hvad er historien om keramik?

Der findes efterhånden mange producenter af keramik på verdensplan. De mest kendte i Europa kommer fra Italien og Spanien. Hos Billeschou A/S handler vi bl.a. med Laminam og Marazzi fra Italien samt Dekton og NeoLith fra Spanien.

I Danmark er Dekton det mest kendte mærke indenfor keramik bordplader. Dekton produceres på Cosentino’s fabrikker i Spanien hvor Familien bag Cosentino’s fabrikker har produceret stenprodukter siden 1979, hvor Mármoles Cosentino, S.A. grundlægges i Cantoria (Almería). I 2013 opfandt de Dekton. Cosentino er gået fra at være en lille lokal virksomhed, til at være en af de største producenter af keramik i hele verden. Billeschou A/S havde i 2013 haft en langvarigt samarbejde omkring andre produkter fra Cosentino, og var en af de første virksomheder i Danmark der valgte at udføre forarbejdninger i det keramiske materiale Dekton.

Se et udsnit af Dekton sortiment hos Billeschou her.

 

Billeschou A/S indledte i 2018 samarbejde med flere andre af verdens førende keramikproducenter og tilbyder nu en serie på mere end 60 forskellige designs i både matte og højglans overflader. Forbrugeren vil opleve samme kvalitet uanset hvilket keramisk produkt der vælges, dog vil der være større risiko for ridser ved keramik med poleret overflader.

Keramiske produkter består af mere end 20 nøje udvalgte mineraler såsom kvarts, sand og feldspat der pulveriseres og blandes med vand inden der tilsættes farver/print og bages i ovn ved op til 1200 grader celsius. Inden bagning udsættes pladerne for et tryk der sikrer et hårdført produkt med en stabil overflade overfor påvirkninger som varme, rengøringsmidler mv.

Billeschou A/S´ store erfaring med forarbejdning i keramiske bordplader gør, at vi som en af de eneste virksomheder i Danmark tilbyder integralvask i keramiske bordplader i tykkelser fra til 12 mm til 30 mm. Billeschou A/S tilbyder Dekton fra 4 mm til bagpaneler og 8 mm. tykkelse der kan anvendes til baderum eller gulve.

 

Hvad kan keramik som materiale?

Bordplader i keramik er ultra kompakte i plader der producers af naturens råmaterialer. De over tyve mineraler der smeltes gennem produktionen undergår forandringer og tryk i forarbejdnings processen, som granitter gennemgår over flere millioner af år.

Keramiske bordplader produceres i en produktionslinje der er flere hundrede meter lang. Når pladerne er færdigproduceret skæres de i længder af ca. 320 cm. Indenfor den enkelte produktion er farvenuance og strukturer 100 % ens. På overfladen printes et ønsket billede eller design. For at give bordpladerne de flotteste og mest naturtro designs er print, mønstre, åretegninger og fossiler kopieret fra ægte marmor eller andre natursten på langt de fleste plader. Andre plader er inspireret og dekoreret efter tidens trends, hvilket ses på fx Pietra di Savoia, Trilium, Radium og Laos pladerne.

Billeschou A/S samarbejder med nogle af de dygtigste leverandører i branchen. Vi forhandler flere bordplader, hvor kanten af keramikpladen er afstemt i forhold til det design der er printet på toppen af pladen. Slutbruger skal derfor være opmærksom på, at der kan være forskel på de prøver der findes hos vores forhandlere og på hele råplader, hvorfra den endelige køkkenbordplade produceres. Billeschou A/S tilbyder slutbruger at godkende råplader af alle lagerførte produkter inden produktionsstart på vores fabrik i Vejle.

 

Hvordan vedligeholder man keramik?

Keramik har en lukket overflade, hvilket giver et rengøringsvenligt produkt i hverdagen. For optimal rengøring har Billeschou A/S udviklet en serie specialprodukter, der er beregnet til rengøring af Keramik. Produkterne kan bruges til såvel den lette som den mere udfordrende rengøring. Følg anvisningen på produktet. Har en fedtplet eller lignende sat sig fast i bordpladen anvendes Billeschous’ ”mild skurecreme”.

Er pletten ekstra svær at fjerne, kan slutbruger anvende almindelig farve-fri eddike i forholdet 1:1 sammen med Billeschou’s ”mild skurecreme”.

Køb dine pleje og rengørings produkter online her

 

Læs mere om rengøring, pleje og vedligehold af keramik bordplader og overflader i vores brochure, som du finder her

Brug af almindelige rengøringsmidler skal begrænses til et minimum, idet der er risiko for at skabe en hinde på overfladen. Hinden giver ofte streger når pladerne aftørres. Billeschou A/S fraråder enhver form for brug af produkter som Cillit Bang, acetone, kaustisk soda, klorholdige produkter samt produkter med ph værdi på over 9. Endvidere frarådes på det kraftigste slibende grydesvampe samt fiberklude med slibende effekt. Disse produkter kan forårsage skade på vask, fuge mv. Følgeskader af forkert rengøringsbrug er ikke reklamationsberettiget.

Keramik er et ultra kompakt produkt, som er formstabilt uanset kulde/varmeforhold. Pladerne er UV bestandige og modstandsdygtige overfor ridser. Selv designs i højglans er i høj grad ridsefast ved almindelig brug. Slutbruger skal dog være opmærksom på, at små ujævnheder/ridser på fade, gryder, pander og andet køkkenudstyr, der har en hårdhed som matcher keramik kan skade bordpladen. Endvidere kan produkter i hård stål, jern mv. skade kanter hvis slaget rammer uheldigt på kanten af bordpladen. Er slutbruger uheldig at slå en flig af kanten er reparation måske en mulighed, men kan ikke garanteres.

Billeschou’s bordplader leveres med håndværksmæssig rengøring, hvorfor slutbruger skal forvente grundrengøring efter levering. Følg anvisningerne på de medfølgende produkter. Vær’ opmærksom på evt. ekstra tørretid inden rengøring ved fugning.

 

Hvilke egenskaber har keramik?

Egenskaber og vigtig produktinformation for keramiske bordplader.

  • Keramik er varmefast.
  • Keramik er meget rengøringsvenlig.
  • Billeschou A/S tilbyder integralvask i keramik fra 12 mm. tykkelse.
  • Keramik er meget modstandsdygtig overfor pletter.
  • Keramik holder sig en ensartet overflade over tid. Dette uanset design og åretegninger.
  • Keramik indeholder ingen skjulte naturlige fejl såsom glasårer mv.
  • Keramik er UV bestandighed uanset kulde/varme påvirkninger.
  • Keramik findes pladelængde op til 320 cm
  • Keramik består af næsten 100 % naturmaterialer.
  • Keramik fås i 4 mm, 8 mm, 12 mm, 20 mm. tykkelse afhængig af model. Enkelte varianter fås op til 30 mm. tyk.
  • Billeschou A/S tilbyder en basic serie til fordelagtige priser.
  • Keramik leveres til vægpaneler fra 4 mm.
  • Keramik leveres til gulv og badrum fra 8 mm.

 

ET SIKKERT VALG

Billeschou A/S sælger kun bordplader i sten og stenrelaterede materialer. Vores arbejdsprocesser og leveringer er specialiseret, så slutbrugeren får den bedste oplevelse, der findes ved køb af en stenbordplade.

Billeschou A/S tilbyder en unik mulighed for at godkende det valgte materiale inden produktionsstart. Med godkendelsen sikrer slutbrugeren sig, at farve og struktur lever op til forventningerne for materialet. Når bordpladen er købt hos vores forhandler, kontaktes ordrekontoret for at aftale tidspunkt for godkendelsen. Har slutbrugeren ikke mulighed for at kigge forbi vores produktion i Vejle, sender vi gerne et billede af materialet der bruges i produktionen. Farver og nuancer kan dog være svære at gengive på et billede, hvorfor Billeschou A/S altid anbefaler et personligt fremmøde.

Billeschou A/S bruger egne chauffører til at fragte bordplader. De faste chauffører, der har mange års erfaring med fragt af stenbordplader, giver Billeschou A/S en unik mulighed for at indføre ekstra kontrolprocesser inden aflevering hos slutbrugeren. På den måde sikrer vi korrekt levering og den bedste oplevelse for alle. Chaufførerne kender de forskellige materialer og ved, hvordan de skal håndteres. De pakker selv transportbilerne efter at have kontrolleret, at produceret materiale stemmer overens med de bestilte mål. Endvidere kontrolleres tegning for udskæring, armaturhuller mv. Den unikke service indebærer også, at Billeschou A/S’ chauffører som standard tager ansvaret for bordpladerne, helt indtil de ligger løst på køkkenskabene. Vælges Full-Risk eller Half-Risk med montage, tages ansvaret indtil bordpladerne er opklodset og fuget.

Billeschou A/S er en seriøs producent, og er medlem hos både Stenhuggerlauget og Byg Garanti.
Se mere under www.danskindustri.dk og www.byggaranti.dk.

Vores forarbejdninger overholder altid alle gældende tolerancer.


Billeschou A/S – det stensikre valg…
Se vores brochure og inspirationsmateriale online her