Produkter
Nyheder
Inspiration & referencer
Værd at vide
Et sikkert valg
Find forhandler
Billeschou Stenhuggeri Vejle
 
 

Natur i natursten

Natur i natursten
Natursten brydes i store blokke, der efterfølgende saves op til råplader, med en tykkelse på 30 mm. eller 20 mm.  Normalt bliver der ca. 40 stk. 30 mm. råplader af en blok, der som regel alle er i samme farvenuance og struktur. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på at der kan være forskel i farve og struktur, selv inden for den enkelte blok.

Det er derfor vigtigt at forholde sig til, at der kan være farvenuance - og strukturforskelle i de plader, der bliver leveret,  i forhold til de prøver og udstillingsplader der findes i køkkenbutikkerne.

Billeschou’s Stenhuggerier A/S tilbyder, i forbindelse med ordre af granit og komposit plader, at kunderne selv kan besigtige vort råpladelager, for at se farve og struktur af den granittype de har valgt.

Tolerancer:
Leverandører af granit råplader garanterer en tykkelse på pladerne med en tolerance på +/- 2 mm. Der gøres opmærksom på at denne tolerance også gælder for den enkelte plade.

Uniforme typer:
I natursten kan der forekomme ”pletter” i varierende størrelser. Stenhuggerlauget i Danmark har fastlagt en norm, der siger at pletter på op til 15 cm2 må accepteres. Granit Mahogany kan variere med større pletter, helt op til 20 cm2. Pletter kan forekomme som farvenuancer eller specielle årerfortegnelser.

I mange stentyper kan der forekomme små fordybninger og huller i overfladen. Disse fordybninger kan ikke udspartles, og visse stentyper er dannet således, at den polerede overflade fremstår med mindre felter eller årer, der ikke kan blank poleres.

Mere natur i natursten.
For branchen er en række naturlige forklaringer på forskellig natur i granit-bordplader:

Snowfleg: Snowfleg kan forekomme i Nero Assoluto og opleves som sne-blomster med større eller mindre tydelighed.

Elefantfod: Er et areal på nævnte størrelse, hvor strukturer en "vendt" i forhold til det øvrige. I modlys vil arealet kunne fremstå mere eller mindre skinnende med en sølv-lignende glans !   

Vindridser: Åbninger/små revner som kunne ligne et hår. Er overfaldiske og svækker ikke materialet, men vil grundet sin størrelse skulle accepteres.      

Glasåre: Er en åretegning i natursten, som har været en revne, der er vokset naturligt sammen igen.

Kul/sandhuller: Småhuller i den polerede overflade, hvor et porøst eller organisk materiale har siddet, indtil de ved polering, typisk er faldet ud!

Reparationer:
Køber skal acceptere reparation af naturfejl, som forekommer i forbindelse med forarbejdningen, når reparationerne er udført fagmæssigt korrekt.

Granit fordele:
>      Granit er et naturprodukt, der er uforgængeligt.
>      Hver granitplade har sit eget unikke udseende.
>      Granit kræver næsten ingen vedligeholdelse.
>      Granit er slidstærkt.
>      Granit er syrefast & frostsikker.
>      Granitplader har en stor modstandsdygtighed overfor ridser og varme.
>      Granit kan holde til en stor trykstyrke, men der kræves et fast og plant underlag/vederlag.

Vær opmærksom på følgende:
Granitbordplader tåler stor varme påvirkning. Men lad være med at sætte meget varme gryder/pander direkte fra kogepladen/ovnen på bordpladen. Det kan ske at disse meget voldsomme temperatur skift, bevirker at det naturlige fedtstof i pladen trækkes ud og i værste tilfælde giver skjolder / krakeleringer / thermochok eller brud.