Historik

Pietra Lavica er lavasten fra vulkanen Etna. Fascinerende at milioner år gammel lava brydes i store blokke ved siden af vulkanen Etna, der stadig er aktiv.
Etna er ca 2 milioner år gammel. Den har skabt store ødelæggende brud, registreret siden 1169. Siden 1971 har Etna taget til i aktivitet, og ca hvert 10 år flyder lavaen ud af Etna.

Lava blokke skæres ud af vulkanen på Sicilien. I Italien, nord for Verona skæres blokkene til skiver. Billeschou´s Stenhuggerier henter her vores råplader, som vi så færdigbearbejder til den ønskede bordplade, der passer til dit køkken.

Billeschou´s Stenhuggerier arbejder med Pietra Lavica, som det er, helt naturligt og råt. Med finslebet overflade(mat og glat) i 2 og 3 cm tykkelse!, ubehandlet!

Egenskaber og vigtig info

Lava bordplader er meget varierende i struktur og farve. Pietra Lavica er ”the real stuff” for natur elskere. Naturligt/smukt!
Lavasten patineres ved brug og bliver kun smukkere med tiden. En lava bordplade må ikke sammenlignes med granit eller komposit m.v. Lavasten vil bære præg af at have været brugt, der vil naturligt opstå ridser og skjolder som følge af brug. Lava bordplader er for feinschmeckere, der tør vise, at deres køkken er et ”mad-værksted.”

  • Varmefast: Pietra Lavica er garanteret varmefast. Her har du en bordplade, der tåler hurtige temperaturskift og en varm bradepande, direkte fra ovnen. Det endda med livstidsgaranti fra Billeschou´s Stenhuggerier
  • Syrefast: Teknisk set er lava en Basaltsten. Dvs. en natursten uden ret stort indhold af kvarts. Det betyder, at Lavasten er blødere end traditionel granit og ikke syrefast. Eddike, klorin, Cillit Bang samt lignende produkter kan forårsage skader på overflade.
  • UV bestandig: Lavasten er UV-bestandig og kan bruges ude som inde. Ubehandlet lavasten er meget sugende og derfor ikke frostsikker til udendørs anvendelse.
  • Ridse/Slagfasthed: Lavasten er blødere end f.eks. granit. Lavasten patineres ved almindeligt dagligdags brug. Du skal forvente, at bordpladen forandrer sig

Natur i natursten

Vi kommer ikke uden om natur i natursten, og i lavasten er der ikke 2, som er ens. Glasåre, årespring, sandhuller, kontrast-pletter, der er det hele i

  • Sandhuller: Lavasten er en ”ung sten”, og i overfladen vil du finde sandhuller. Sandhullerne varierer i mængde og størrelse og vil fremstå uspartlet, da vi foretrækker den rene natur. Sandhuller opstår under overfladepolering, hvor porøsiteter forsvinder, og sandhuller ligger lagvist. Sandhuller kan ikke undgås. Store huller repareres. Små huller, som knappenåle, står naturligt frem. Den afsluttende overfladebehandling forsegler, men usynliggør ikke disse.
  • Uniforme typer: Pletter/striber og strukturforandringer i kontrast til det øvrige. Pietra Lavica er meget varierende. Kontrasterne kan variere i alle farver/nuancer/størrelser og former. Natur i natursten er ikke reklamationsberettiget, og i Lavasten er der ingen øvre grænse for variation.

Vedligeholdelse og rengøring

Sammen med bordpladen leveres det anbefalede produkt til overfladebehandling. Til lavasten anvendes Antiplet. Inden ibrugtagning og også gerne inden fugning skal bordpladerne behandles med anviste overflade behandling. Vi anbefaler, at du afdækker synlige kanter og overflader inden fugning. Du vil opleve, at bordpladen og stentypen er meget sugende. Lavasten skal behandles flere gange. Når bordpladen ikke misfarves af vand, er denne korrekt færdig behandlet. Overflade behandlingen skal vedligeholdes løbende, og indtil den ikke er sugende.
Lava rengøres med neutralt rengøringsmiddel. Det er vigtigt altid at overfladebehandle med kun et produkt og forsætte med samme. Følg derfor altid vores vejledning.

Vær´opmærksom på

Pietra Lavica er altid MEGET varierende.
Du vil opleve en stor forskel fra en lille vareprøve til en færdig bordplade. Udtryk, struktur og eventuelt mønster ændrer sig meget når du ser en hel bordplade ”live”.
Lysindfaldet spiller ind, rummets øvrige farver ”smitter af”, og samtidig er der stor forskel fra råplade til råplade i mønster.

Billeschou´s Stenhuggerier vil gerne imødekomme personlige ønsker, og derfor er det altid muligt at se og godkende råpladen hos os inden produktionsstart. Aftal tid, ta´ tegningen med og lad os sammen finde den rigtige løsning.

Det er en del af vores koncept: ET SIKKERT VALG!

Forvent at lavaplader bliver patineret ved almindelig dagligdags brug.
Eddike, citron, m.v. vil sætte skjolder på en lava bordplade, det er patina, som giver bordpladerne personlighed og historik.